Anmeldelse af Dragråttans kløvtaske

Halløj folkens...

 

Endelig har jeg fået tid til at skrive mit indlæg om min nye taske og sommerferie i Sylarna i Sverige. Jeg har haft ualmindeligt travlt her på det sidste. Verdenspressen har jagtet mig, fordi jeg sammen med 4 af mine 7 meget talentfulde børn har fundet en 1. plads i avlsklassen og en 3. plads i opdrætsklassen. Når en lækker hund som mig får hvalpe, så er det klart at det rygtes og at dommerne falder i svime.....jeg siger det bare!! Nok om det!

 

Når jeg holder ferie, elsker jeg at tage på fjeldtur i Sverige eller Norge. Sove under åben himmel, pjaske gennem elvene, lege i sneen, kigge efter rensdyr og nyde de store vidder. Det er skønt og godt for pelsen. I år gik turen til Sylarna i Sverige. Et dejligt fjeldområde med en masse rensdyr!!

 

Med på turen havde jeg min nye kløvtaske fra Dragråttan, som jeg vil anmelde her på min blog. Jeg har i flere år måttet nøjes med en gammel aflagt kløvtaske fra en død hund. I år fik jeg endelig min egen kløvtaske mod, at jeg skulle teste den på min sommerferie og give en anmeldelse af den, når jeg kom hjem. Hvis jeg kan lide kløvtasken vil min PA og Søren købe et helt parti hjem til webshoppen.

 

Lad mig starte med at sige, at min nye kløvtaske fra Dragråttan er helt fantastisk. Jeg havde pakket den med alt min mad, godbidder og andre uundværelige fornødenheder. Den vejede godt til, men kløvtaskens gode pasform gjorde, at den trods fuld oppakning sad perfekt på min lækre krop. Der var ikke noget med at den vipppede fra side til side eller trykkede på mine skuldre. Faktisk ser jeg brandgodt ud med den kløvtaske på ryggen. 


Vores tur startede ud og sluttede i noget rigtig møgvejr. En god kløvtaske skal kunne holde til rigtigt dårligt vejr, og det kan Dragråttans kløvtaske. Jeg vadede i regn, mudder, vand og sumpområder. Tasken blev beskidt og våd, men den kunne holde vandet ude, og Søren børstede den bare, da den var tør og den var så god som ny. 
Jeg testede den også i forhold til slid på taskens hjørner. Når man går i fjeldet kommer tasken tit tæt på store klipper og sten. Dragråttans kløvtaske har forstærkninger foran på taskens to rum. Det er rigtig godt, for det beskytter mod slid, man behøver ikke at passe på, hvis man gerne vil gå i blokmark og klatre i fjeldet. 

 

Min konklusion på Dragråttans kløvtaske:
 

  • Den sidder perfekt og er komfortabel at have på
  • Den har nogle dejlige store rum, som er nemme for mennesker at komme i
  • Den er slidstærk og vandafvisende
  • Den er nem at få på 
  • Den er rigtig pæn

 

Jeg vil sige, at Dragråttans kløvtaske er helt perfekt. Jeg ved om nogen, hvad kvalitet er, og det her er god kvalitet. I kan godt begynde at plage jeres mennesker om at få én, så I iogså komme ud og vandre.

 

Jeg har sagt til Søren, at han skal bestille et parti af Dragråttans kløvvtaske hjem til webshoppen.