Om os

Vi er Yvonne & Søren, og står bag webshoppen Nutaaq.dk - udstyr til hunde på farten.


Nutaaq [nu-dak] er grønlandsk og betyder 'ny'. Grunden til vi har valgt navnet Nutaaq til vores webshop er, at det betyder noget helt særligt for os. Vi har boet i Grønland og har grønlandske slædehunde. Den første hvalp, der blev født her hos os, fik navnet Nutaaq og blev symbolet på en ny begyndelse. 

Nutaaq.dk er et firma med fokus på kvalitetsudstyr og et aktivt liv med hunde. For os handler det om at leve et aktivt liv, hvor vores hunde indgår og deltager i aktiviteterne sammen med os. Vi har dyrket et aktivt friluftsliv i mange år og har vandret i både ind- og udland sammen med vores hunde. Vi har hundene med i både vinter- og sommerfjeld. Vi har altid trænet canicross med vores hunde, og i de senere år har vi også fået smag for deltagelse i løb, både canicross, kickbike og med vogn. Kort sagt ‘We walk the talk’!
 

På vores webshop finder du:

🐾Et gennemtestet sortiment i høj kvalitet. Vi tager ikke nye produkter ind, bare fordi andre har dem. For os er det vigtigst at have produkter vi kan stå 100% inde for. Vi forventer, at vores hunde præsterer optimalt, om det er på vandretur i blokmark i Lapland eller intensiv træning op til et løb i Danmark. For at de kan yde deres bedste skal de også have det bedste udstyr.
De mærker du finder i webshoppen er valgt udfra, hvad vi selv vægter højt til vores hunde. Derfor er udstyret kvalitets- og funktionsmæssigt altid i top. Alt hvad vi sælger er testet i sammarbejde med vores ambassadører. Noget af udstyret producerer vi selv, fordi vi ikke har kunnet finde det vi skulle bruge på markedet. Vi laver også gerne forskelligt udstyr på bestilling.

🐾God service, hvor der lægges vægt på ordentlighed, god tid, vejledning og sparring.
Hos os er kunden i centrum - både dem med fire ben og med to ben. Det er altid muligt at booke en tid til seleprøvning og vejledning. Vi synes det er super hyggeligt at få besøg af søde snuder.
 

Kom i gang med et aktivt hundeliv:

🐾 Søger du inspiration, vejledning og sparring til at komme i gang med fx. canicross, vandring med hund og telt eller kørsel med kickbike, så tøv ikke med at kontakte os. Vi har mere end 15 års erfaring i at have hunde med på lange ture, og vi har løbet med hunde fra før det blev populært og fik et navn.

🐾 Handler det om at komme godt i gang med kørsel med vogn og hunde, har vi verdens bedste ambassadør i Mikkel. Han er en erfaren gut, hvor du kan få god og kompetent vejledning.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail.
Vi deler meget gerne ud af vores erfaringer. Vi ved langt fra alt, men vi har gjort os en del erfaring gennem årene, og vi bestræber os hele tiden på at udvide vores ‘erfaringshorisont’😊

 

Vil du se mere om os så klik på Team Nutaaq